Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får omkring sæddonation. Hvis du har flere spørgsmål, kan du altid kontakte os på telefonnummer 32 67 90 10 eller e-mail: liviospermbank@livio.dk.

Hvordan bliver jeg sæddonor?

Udfyld ansøgningsskemaet, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at holde et telefoninterview med dig. Hvis vi gennem telefoninterviewet vurdere, at du kan fortsætte udredningen som donor bookes du herefter ind til en lægesamtale, lægeundersøgelse, sædprøve samt blod- og urinprøvetagning. Du kan læse hvad du testes for her.

Når vurderingen af lægesamtalen samt lægeundersøgelsen og resultaterne på alle prøverne foreligger gøres der status og hvis alt fortsat er fint kan du godkendes som donor.

Som godkendt sæddonor kan du her på hjemmesiden booke tid til din næste sædprøve på “Book tid” eller kontakte os på telefonnummer 32 67 90 10 eller via e-mail liviospermbank@livio.dk så hjælper vi dig med at booke tid.

Kan jeg være anonym donor?

I henhold til dansk lovgivning kan sæddonation være anonym og ikke-anonym. Ved anonym sæddonation kan der kun videregives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt. Ved ikke-anonym sæddonation kan barnet få oplyst donors identitet, når det fylder 18 år.

Hos Livio Sperm Bank kan du være både ikke-anonym og anonym donor. Uanset om vil være ikke-anonym eller anonym donor, vil du forblive anonym i processen, da forventningsfulde forældre ikke skal kunne kende donors identitet. Som ikke-anonym donor er det først når barnet fylder 18 år og eventuelt ønsker at kende sin genetiske oprindelse, at barnet vil kunne tage kontakt til os her i sædbanken og og få oplysninger i forhold til din identitet. Vi vil dog altid kontakte dig inden en sådan kontakt formidles, så du er forberedt på dette. Donor og donorbarn har ingen juridiske eller økonomiske rettigheder overfor hinanden. Som anonym donor vil et barn, uanset alder, aldrig kunne få oplysninger om din identitet.

Det er derfor vigtigt, at du ikke informerer andre end dine nærmeste om, at du er sæddonor og heller ikke videregiver informationen på de sociale medier eller i andre sammenhænge.

Får andre at vide, at jeg er donor?
Nej, din identitet er krypteret og dine personoplysninger er beskyttet hos Livio Sperm Bank. Der vil for eksempel ikke ligge oplysninger om, at du er donor i din almindelige medicinske journal hos din egen læge eller andre steder end hos os.

Hvor ofte kan jeg donore sæd?
Der skal helst være gået mindst 48 timer, men ikke mere end 72 timer siden du sidst har haft udløsning. Vi ser helst, at du donerer så ofte du har mulighed for det.

Hvor ofte skal jeg donore sæd?
Vi ønsker, at vores sæddonorer har mulighed for at donere mindst 4 gange om måneden, men det er ikke et krav.

Bliver jeg kompenseret?

Ifølge dansk lovgivning må man ikke tjene penge på at donere sæd, derfor udbetales der ikke løn men derimod en kompensation. Som godkendt donor modtager du en kompensation pr. godkendt donation. En godkendt donation betyder, at dine rutine blod- og urinprøver viser, at du ikke er smittet med smitsomme sygdomme. Du kan donere op til 3 gange om ugen (man-ons-fre). Din kompensation samles sammen og bliver udbetalt ca. hver 3. måned dvs. du ikke får udbetalt din kompensation for hvert enkel donationstilfælde. Som godkendt donor har du selv ansvaret for at indberette beløbet til SKAT.

Læs mere om økonomisk kompensation her.

Er der en aldersgrænse for at blive donor?
Sæddonorer skal være over 18 år og ikke ældre end 45 år.

Hvilke undersøgelser skal jeg gennemgå for at kunne blive donor?
Vi tager blod- og urinprøver, som undersøges for smitsomme sygdomme samt visse genetiske sygdomme. Du får selvfølgelig resultaterne at vide. Her kan du læse mere om hvad du bliver testet for.

Kan jeg blive donor, hvis jeg har haft klamydia?
Ja, hvis du er færdigbehandlet for klamydiainfektionen, kan du blive donor.

Kan jeg blive donor, hvis jeg er adopteret eller selv er blevet til ved hjælp af donation?
Nej, desværre. Som sæddonor skal du kunne redegøre for dit biologiske ophav og stamtræ. Derfor kan du ikke godkendes som sæddonor, hvis du er adopteret eller selv er kommet til ved hjælp af sæd- eller ægdonation.

Hvor mange børn kan jeg som sæddonor give ophav til?

Vi fører kontrol over antallet af graviditeter og fødsler, så de opfylder gældende lovgivning i de forskellige lande. F.eks. må en donor kun give børn til 12 familier i Danmark. Hvis du har accepteret, at din sæd må sælges udenfor Danmark har vi i Livio regi sat et max. på 25 familier på verdens basis.  Dette gælder alle vores sæddonorer.