Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får omkring sæddonation. Hvis du har flere spørgsmål, kan du altid kontakte os på telefonnummer 32 67 90 10 eller e-mail: liviospermbank@livio.dk.

Hvordan bliver jeg sæddonor?
Du starter med at udfylde vores ansøgningsskema og så kontakter vi dig for at gennemgå din ansøgning. Næste skridt er en sædprøve og en lægesamtale, hvor vi tager urin- og blodprøve for at udelukke smitsomme sygdomme. Du kan læse mere her. Hvis alt er fint og du kan godkendes, så bliver du sæddonor på Livio Sperm Bank og vi kan begynde vi at planlægge dit donationsforløb. Som godkendt sæddonor kan du her på hjemmesiden booke tid til din næste sædprøve på “Book tid”.

Kan jeg være anonym donor?

I henhold til dansk lovgivning kan sæddonation være anonym og ikke-anonym. Ved anonym sæddonation kan der kun videregives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt. Ved ikke-anonym sæddonation kan, eksempelvis barnet få oplyst donors identitet, når det fylder 18 år.

I Livio-regi har vi valgt kun at arbejde med ikke-anonyme donorer. Det betyder dog at du vil forblive anonym i processen, da forventningsfulde forældre ikke skal kunne kende donors identitet. Det er  som sagt først når barnet fylder 18 år og eventuelt ønsker at kende sin genetiske oprindelse ved ikke-anonym sæddonation, at barnet vil kunne tage kontakt til os og bede om dine oplysninger i forhold til din identitet. Vi vil dog altid kontakte dig inden en sådan kontakt formidles, så du er forberedt på dette. Donor og donorbarn har ingen juridiske eller økonomiske rettigheder overfor hinanden.

Det er derfor vigtigt, at du ikke informerer andre end dine nærmeste om, at du er sæddonor og heller ikke videregiver informationen på eksempelvis sociale medier eller på andre fora.

Får andre at vide, at jeg er donor?
Nej, din identitet er krypteret og dine personoplysninger er beskyttet hos Livio Sperm Bank. Der vil for eksempel ikke ligge oplysninger om, at du er donor i din almindelige medicinske journal hos din egen læge eller andre steder end hos os.

Hvor ofte kan jeg donore sæd?
Der skal helst være gået mindst 48 timer, men ikke mere end 72 timer siden du sidst har haft udløsning. Vi ser helst at du donerer så ofte du har mulighed for det.

Hvor ofte skal jeg donore sæd?
Vi ønsker, at vores sæddonorer har mulighed for at donere mindst 4 gange om måneden, men det er ikke et krav.

Bliver jeg kompenseret?

Du modtager du 325 kr. pr. godkendt donation og efter 10 godkendte donationer modtager du yderligere 1.500 kr for den tid du har brugt på blodprøver samt lægesamtale. Hvis du donerer regelmæssigt (3 gange om ugen), så kan det blive over 6.000 kr. om måneden.

Er der en aldersgrænse for at blive donor?
Sæddonorer skal være over 18 år og ikke ældre end 45 år.

Hvilke undersøgelser skal jeg gennemgå for at kunne blive donor?
Vi tager urin- og blodprøver som undersøges for kønssygdomme samt nogle genetiske sygdomme. Du får selvfølgelig resultaterne at vide. Her kan du læse mere om hvilke undersøgelser, som der gennemføres.

Kan jeg blive donor, hvis jeg har haft klamydia?
Ja, hvis du er færdigbehandlet for klamydiainfektionen, kan du blive donor.

Kan jeg blive donor, hvis jeg er adopteret eller selv er blevet til ved hjælp af donation?
Nej, desværre. Som sæddonor skal du kunne redegøre for dit biologiske ophav og stamtræ. Derfor kan du ikke godkendes som sæddonor, hvis du er adopteret eller selv er kommet til ved hjælp af sæd- eller ægdonation.

Hvor mange børn kan jeg som sæddonor give ophav til?

Vi fører kontrol over antallet af graviditeter og fødsler, så de opfylder gældende lovgivning i de forskellige lande. F.eks. må en donor kun give børn til 12 familier i Danmark. Hvis du har accepteret, at din sæd må sælges udenfor Danmark har vi i Livio regi har vi sat et max. på 25 familier på verdens basis.  Dette gælder alle vores sæddonorer.