Hvad siger loven?
I henhold til dansk lovgivning kan sæddonation være anonym og ikke-anonym. Ved anonym sæddonation kan der kun videregives oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt. Ved ikke-anonym sæddonation kan barnet få oplyst donors identitet, når det fylder 18 år.
I Livio-regi har vi valgt kun at arbejde med ikke-anonyme donorer. Det betyder dog at du vil forblive anonym i processen, da forventningsfulde forældre ikke skal kunne kende donors identitet. Det er som sagt først når barnet fylder 18 år og eventuelt ønsker at kende sin genetiske oprindelse, at barnet vil kunne tage kontakt til os her på sædbanken og og få oplysninger i forhold til din identitet. Vi vil dog altid kontakte dig inden en sådan kontakt formidles, så du er forberedt på dette. Donor og donorbarn har ingen juridiske eller økonomiske rettigheder overfor hinanden.
Det er derfor vigtigt, at du ikke informerer andre end dine nærmeste om, at du er sæddonor og heller ikke videregiver informationen på de sociale medier eller i andre sammenhænge.
Som sæddonor skal du kunne redegøre for dit biologiske ophav og stamtræ. Derfor kan du desværre ikke godkendes som sæddonor, hvis du er adopteret eller selv er kommet til ved hjælp af sæd- eller ægdonation.
Læs mere om den danske lovgivning her.